Om LiveHappy

Hvem og hvad: 🔎(du kan sende en mail ved at klikke på navnet)

Martin Jørgensen, Blæksprutten: Kontaktperson for alle. Udvikler events, koncepter og holder foredrag/oplæg om vores arbejde og hvorfor vi gør det (som om det behøver en forklaring 😀)



Louise Andersen, Chief of good karma: PR, markedsføring og kommunikation eksternt.


Historien📖


LiveHappy blev skabt på baggrund af sygdom! For at kunne gøre en forskel i Danmark. For "almindelige mennesker". For velgørenhed og for at skabe oplevelser der oplyser og underholder.


LiveHappy vil skabe netværk af interessante personer og virksomheder, som stiller op i den gode sags tjeneste. Vi vælger selv hvilke opgaver vi påtager os. Vores drift er afhængig af sponsorer, hvorfor vi altid er åbne for nye samarbejder. Vi vil dog altid vælge at samarbejde med virksomheder og personer, som deler vores passion og positive livssyn. På denne måde kan vi fokusere på at lave gode arangementer, hvor 100% af indtægterne kan gå videre til en god sag. Vil du være med på holdet, som frivillig eller sponsor, så send en mail til martin@livehappy.dk


Martin Jørgensen (41, far til Liam på 11 og Ellen på 3), har hele sit liv spillet tennis og de sidste mange år været aktiv frivillig i tennis-verden. I foråret 2019 fik Martin, ud af det blå, konstateret cancer i blæren. De næste måneder bød bl.a. på kemobehandlinger og en operation, hvor blære, prostata og lymfeknuder blev fjernet. Som resultat af dette, har Martin i dag en urostomi og skal leve med den resten af livet. Men det kommer ikke til at stoppe Martin, hverken i forhold til sport eller lysten til at gøre en forskel. "At gennemgå kemobehandling mens familien næsten selv skal klare sig og få alt til at hænge sammen, er det sværeste jeg er blevet udsat for" siger Martin. Tankerne har været mange og også mange dårlige. Martin troede ikke han ville overleve sommeren 2019. Hele den oplevelse gjorde at Martin pludselig fik en ny tanke: at hjælpe familier og personer i lignende situation, gennem velgørenhedsarbejdet.


Martin startede LiveHappy, som giver positive oplevelser i mange former. Som kan hjælpe mennesker og familier, der står i ualmindelige svære situationer.


Det første arrangement "Happy Allstars - Mega Show" foregik d. 29/1-2020, i Hillerød's "Royal Stage". Showet sendte mere end 500.000,00 kr. direkte til kampagnen "Kræft er ikke for børn". Lige nu er planlægningen af show #2 i fuld gang og billetterne er allerede sat til salg.

Martin

LiveHappy.dk ✉️info@livehappy.dk 📞+45 5069 8769